Linus kørte sig i finalen blandt 65 i Kristianstad
Målet i Kristianstad var klart: i finalen i Senior 125 i et felt med 65 kørere. Efter en lærerig dag med hårde kampe arbejdede Linus sig fra P25 op til P17 ved målflaget.
Målet var sat fra start: Linus skulle køre sig i finalen i Senior 125 / X30 Senior — og det i et stærkt felt med hele 65 kørere. Det lykkedes.
Dagen begyndte godt med en solid tidtagning, hvor Linus blev P13 i sin gruppe. I heat 1 og heat 2 fulgte han op med P10 og P9 og viste god fart i det store seniorfelt.
Heat 3 blev en af de heats, hvor tingene ikke helt flaskede sig. En dårlig start og nogle dyre kampe undervejs kostede placeringer, og det endte med P21. I superheatet blev det til P17, og dermed kvalificerede Linus sig til finalen som P25.
Finalen blev en stærk afslutning på dagen. Fra P25 arbejdede Linus sig flot frem gennem feltet og krydsede målflaget som P17. En rigtig lærerig dag i senior-klassen med masser af race — og vigtigst af alt: målet blev nået, og der blev leveret en stabil finale.
Søndag venter Junior 125 for Linus, og her er forventningerne lidt højere. Der køres fra tidtagning kl. 10:10, og hele dagen sendes live på YouTube.
Tusind tak til holdets sponsorer, der gør hver eneste løbsweekend mulig. Vil din virksomhed med på vognen? Kig forbi bliv sponsor.